|
Nyere brændeovne stiller større krav til skorstenen, fremgår det af den nye guide "Gode råd før du køber brændeovn".
Ingen kunne i dag drømme om at købe en ny bil uden samtidig at tage stilling til motorstørrelsen. Men sådan handler mange danske husejere, når de køber en ny brændeovn. Og resultatet er ofte en løsning, der populært sagt mangler lidt træk.
Dette er et af hovedbudskaberne i den nye gratis guide "Gode råd før du køber brændeovn", som Morsø netop har udgivet. Pjecen er på 20 sider og giver forbrugeren masser af gode råd og nyttig viden om alle de relevante aspekter ved valget af en brændeovn - lige fra materiale-valg, konstruktion, forbrændingsprincipper, regler for opstilling, brænd-selstyper og til fyringsteknik.
Ifølge pjecen virker skorstenen i princippet som ovnens motor, og skorstenens træk er derfor den vel nok vigtigste forudsætning for en velfungerende brændeovn. Er der ikke det korrekte træk, kan installationen ikke fungere optimalt. Og mange husejere er ikke opmærksomme på, at nyere ovne stiller større krav til eksempelvis træk og skorstensforhold end ældre ovne med traditionelle forbrændingsprincipper.
Et andet vigtigt tip i guiden er, at husejeren vil få den største udnyttelse at træet ved at fyre med så små stykker træ som muligt.
Den nye guide "Gode råd før du køber brændeovn" kan fås i alle de pejsecentre og byggemarkeder, som forhandler det store udvalg af brændeovne i støbejern og tilbehørssortimentet fra Morsø.
|