Om Morsø » Nyhetsarkiv » Morsø Systemskorsten
Select nationality            

Morsø lancerer ”Systemskorsten”, der gør det lettere for husejeren at opnå den optimale brændeovnsløsning.

En brændeovn fungerer altid i kombination med en skorsten, og derfor er det uhyre vigtigt, at de to ting matcher hinanden optimalt.

Dette er baggrunden for, at Morsø nu lancerer konceptet "System-skorsten", hvor brændeovnen og skorstenen kan købes sammen og udgør en totalløsning. Herved får husejeren sikkerhed for, at brænde-ovnen og skorstenen designmæssigt er en helhedsløsning, og at skorstenen er korrekt dimensioneret og udført i forhold til brænde-ovnens ydeevne og husets konstruktion.

"Systemskorsten" er fremstillet af rustfri stål, og Morsø er derfor i stand til at yde hele 10 års garanti på produktet. Systemet er endvidere konstrueret, så det vil kunne fungere problemfrit og tåle vejr, vind og daglig brug i mange år. Såvel yder- som inderrøret er af rustfri stål, og de er fuldsvejsede for at forhindre vand i at trænge ind. Og en højeffektiv isolering sørger for optimale trækforhold.

Rent designmæssigt er "Systemskorsten" i en enkel, tidløs stil, der passer til Morsø´s store program af brændeovne. Skorstenene fås både i blank udførelse og med en ekstra kraftig sort lakering i samme farvenuance som brændeovnene. Der er ingen synlige samlinger i stuen.

Systemet er komplet med hætter, taginddækninger, loftskraver, overgangstykker m.m., så det er muligt at montere skorstenen i stort set ethvert rum og med en hvilken som helst tagkonstruktion. Den kan også monteres "bagud" - fx gennem en ydermur.

Morsø "Systemskorsten" forhandles gennem pejsecentre og bygge-markeder landet over. Selve skorstensløsningen kan naturligvis også anvendes på andre mærker af brændeovne end lige netop Morsø.



Morsø Jernstøberi A/S
Furvej 6 7900 Nykøbing Mors Danmark Tlf: +45 9669 1900 Fax: +45 9772 2169 E-mail: stoves@morsoe.com