Om Morsø » Nyhetsarkiv » Elegant glasunderlag
Select nationality            

Morsø lancerer en glasunderlagsplade med elegant facetsleben kant og en praktisk løsning på rengøringsproblemet.

Det ser flot ud med en klar glasplade under brændeovnen - især hvis gulvet er et nyt trægulv. Nu kan denne løsning blive endnu mere elegant, og samtidig kan det forhindres, at vand og snavs kommer ind under pladen.

Det er Morsø, der lancerer en ny glasunderlagsplade med en speciel facetsleben kant, som giver hele pladen et meget elegant og eksklu-sivt udseende. Nyheden, der hedder Morsø Glasplade, er fremstillet i 8 mm hærdet, klart glas og tilbydes i en række forskellige former og størrelser.

Samtidig med lanceringen af den nye glasplade anbefaler Morsø også en effektiv metode til at løse det kendte rengøringsproblem under pladen. Løsningen er, at husejeren efter at have rengjort gulvet, lægger glaspladen på plads og placerer brændeovnen oven på, så pladen presses ned mod gulvet. Herefter lægger man forsigtigt en gennemsigtig, syrefri siliconefuge hele vejen rundt langs kanten og til slut laves en glat og fin samling mellem pladen og gulvet ved hjælp af pegefingeren, som er dyppet i sulfo.
Resultatet af dette arbejde er en praktisk fejekant, der effektivt holder al vand og snavs ude og sikrer en god hygiejne i stuen. 
Løsningen med den gennemsigtige fuge er endvidere så diskret, at glaspladens elegante udseende ikke bliver hæmmet.

Den nye Morsø Glasplade er naturligvis med det lille, karakteristiske Morsø logo. Forhandlingen af glaspladen sker gennem førende byggemarkeder og pejsecentre landet over.

Morsø Jernstøberi A/S
Furvej 6 7900 Nykøbing Mors Danmark Tlf: +45 9669 1900 Fax: +45 9772 2169 E-mail: stoves@morsoe.com