Om Morsø » Nyhetsarkiv » 6100 hitter blandt dansker
Select nationality            

Selvom forårsfornemmelserne florerer, og sommervarmen banker på, er danskerne varme på brændeovne til både hus og sommerhus.

Hos Morsø Jernstøberi A/S mærker man en øget interesse for støbejernsovne, som virksomheden har produceret siden 1853. Brændeovne af støbejern holder både bedre på varmen og har længere levetid end andre brændeovne, og det gør dem populære blandt hus- og sommerhusejerne.

Ny model blandt sommerhus-klassikerne
For at imødekomme den øgede efterspørgsel, har Morsø sendt en ny serie på markedet, Morsø 6100, som skal supplere de nuværende sommerhus-klassikere. Serien består af Morsø 6140, og en brændeovn på piedestal, Morsø 6148. Begge ovne er prægede af enkle linier og passer til tidens stilrene, minimalistiske indretningstendenser, og efterspørgslen på de populære modeller er enorm.

Marketingschef hos Morsø, Lone Attermann fortæller her om det nye produkttiltag:

- Vi synes, det er vigtigt at følge med tiden, og med Morsø 6100-serien har vi forsøgt at forene en lang tradition med fornyelse. Vi har holdt designet enkelt, ligesom vi også altid gør noget ud af, at vores produkter skal være enkle at betjene. Og det er vores nye serie, samtidig med at den opfylder de strengeste miljøkrav på markedet. Så det er bestemt et produkt, vi er glade for, og som vi tror kan være med til at tilgodese et behov hos vores forbrugere, siger Lone Attermann.

Morsø 6140 og 6148 er begge konstrueret således, at ruden altid er ren på grund af forvarmet luft og den rene forbrænding, og det gør, at man altid kan se ilden. Det giver en god hyggefaktor, og det er blandt andet den faktor, der er medvirkende til, at flere og flere danskere vælger at installere en brændeovn. En støbejernsovn er nemlig let at tænde op i, og den holder en optimal varmefordeling, så man kan hygge sig ved ilden i mange
timer.

Danskerne har altså i høj grad fået øjnene op for, hvad en brændeovn kan gøre for et hjem eller et fritidshus, og hos Morsø Jernstøberi A/S, der er en af verdens ældste producenter af brændeovne, er der god efterspørgsel på både de nye og de klassiske modeller:

Sommerhus klassikere med ny teknologi
De små ovne fra Morsø, der typisk bruges i sommerhuse, fås både som konvektions- og stråleovne, og alle ovne har gennemgået en gennemgribende teknologisk udvikling for at forbedre forbrændingsteknikken væsentligt.

- Netop miljøet er et punkt, Morsø vurderer meget højt, og derfor er alle virksomhedens ovne afprøvet og godkendt efter de skrappeste miljøkrav i verden, blandt andet den Norske Standard NS 3058/59. Ifølge denne må der højest udledes 10 gram partikler pr kg afbrændt træ målt over 4 forskellige belastningsområder, og ingen af Morsøs ovne udleder mere end 5 gram, hvilket er et særdeles flot resultat, vi miljømæssigt kan være stolte af, fortæller Lone Attermann, og fortsætter:

-Design har en stor betydning, når folk køber ting til indretningen, og derfor er det en stor fordel for os både at kunne tilbyde det klassiske design samt de nye, mere strømlinede ovne. Vi har arbejdet bevidst med at udvikle vores brændeovnes design, og jeg er ret overbevist om, at det brede udvalg der nu findes indenfor støbejernsovne vil øge interessen yderligere, slutter Lone Attermann.

Morsø Jernstøberi A/S yder 10 år garanti på alle deres brændeovne. For yderligere oplysninger kontakt venligst:
Lone Atterman, Marketingchef hos Morsø Jernstøberi A/S
Tlf: 96 69 19 17 Mail: lba@morsoe.com

Morsø Jernstøberi A/S har produceret kvalitetsbrændeovne i støbejern siden 1853 og er dermed en af verdens ældste producenter af brændeovne. Virksomheden ligger stadig i Nykøbing Mors, hvor den blev startet som et lille jernstøberi for 154 år siden af N.A. Christensen.

Det grundlæggende arbejde foregår den dag i dag med hænderne, og hver medarbejder kan udføre alle trin i monteringsarbejdet. Morsøs medarbejdere sætter en ære i deres håndværk, ganske som de første smede og støbere gjorde det, da virksomheden først blev skabt.

Morsø anvender både stråle- og konvektionsprincippet i deres ovne og giver 10 års garanti på alle brændeovne.

Morsø Jernstøberi A/S har siden 1915 været ”Leverandør til det Kongelige Danske Hof”.

Pressemedelelse 29. marts 2007.


Morsø Jernstøberi A/S
Furvej 6 7900 Nykøbing Mors Danmark Tlf: +45 9669 1900 Fax: +45 9772 2169 E-mail: stoves@morsoe.com