Om Morsø » Nyhedsarkiv » svanemærket
Select nationality            

Nu sætter Morsø Jernstøberi yderligere trumf på brændeovnenes miljømæssige fordele. Virksomheden har skærpet egne krav til brændeovnenes miljø-egenskaber i en grad, så langt de fleste brændeovne fra Morsø Jernstøberi nu har licens til at kunne anvende den nordiske miljøcertificering Svanemærket.

På bl.a. Teknologisk Institut gennemgår produkterne krævende miljø-afprøvninger over længere tid, og med Svanemærket er det nu dokumenteret, at brændeovnene fra Morsø Jernstøberi lever op til den anerkendte, frivillige miljøstandard.

Alle krav til Svanemærkning går længere end den øvrige miljølovgivning. Som eksempel kan nævnes, at Svanemærkets grænseværdi for partikeludslip er 5 gram pr. kilo afbrændt træ, mens grænseværdien i den danske regerings udkast til brænde-ovnsbekendtgørelse tillader op til 10 gram partikeludslip pr. kilo.

Tænd op med god samvittighed
”I forvejen levede vore brændeovne op til nogle af verdens mest krævende miljøstandarder. Med Svanemærket har vi en offentlig certificering som viser, at brændeovne fra Morsø er blandt de mest miljøvenlige på markedet,” siger direktør Peter Jessen Hansen, Morsø Jernstøberi.

”Stadigt flere forbrugere i store dele af den vestlige verden vælger i disse år en brændeovn til deres hjem eller til fritidshuset. Med svanemærkningen af vore brændeovne har forbrugerne nu fået yderligere sikkerhed for, at de kan tænde op i deres brændeovn med den bedste samvittighed over for miljøet,” siger Peter Jessen Hansen.
  
Med mere end 150 års historie bag sig er støbejernsprodukterne fra Morsø Jernstøberi markedsførende og blandt markedets absolut mest kendte. Kunderne tilbydes bl.a. såkaldte ”Fyr Rigtigt”-kurser, hvoraf der i dette efterår foreløbig er arrangeret 25.

 



Morsø Jernstøberi A/S
Furvej 6 7900 Nykøbing Mors Danmark Tlf: +45 9669 1900 Fax: +45 9772 2169 E-mail: stoves@morsoe.com