Om Morsø » Nyhedsarkiv » Ovnen varmer hele sommeren
Select nationality            

Morsø giver tips til, hvordan brændeovnen kan klargøres, så den pynter i stuen og ”varmer” om hjertet hele sommeren.

Brændeovnen tændes sjældent op i de varme sommermåneder, og derfor står den som regel blot og venter på at blive klargjort til fyrings-sæsonen den kommende vinter. Hvorfor så ikke fremrykke denne klargøring og foretage den allerede i foråret? Arbejdet er jo det samme, og ved at fremrykke tidspunktet opnås den gratis side-gevinst, at der hele sommeren igennem står en skinnende flot og ren brændeovn at se på inde i stuen.

Denne oplagte idé kommer fra Morsø, der er Danmarks kendteste producent af brændeovne. Og Morsø giver samtidig en række tips og gode råd til, hvordan denne klargøring kan udføres med det bedst mulige resultat.

Ifølge Morsø er det naturligvis vigtigt, at asken bliver fjernet, og at brændeovnen afstøves med en let fugtig klud og bagefter med en tør fnugfri klud, så den er pæn og ren at se på. Udseendet kan yderligere ”peppes” op ved at male brændeovnen på de udsatte steder eller over alt, så den igen kan fremtræde som ny. Det gøres bedst med Morsø Senotherm maling, der tåler meget høje temperaturer og kan anvendes på næsten alle mærker af malede ovne. Og hvis glasset af forskellige årsager er blevet lidt sodet, kan Morsø Glasrens let og hurtigt gøre glasset helt rent og klart igen. Så vil det også give god mening at placere et par stykker brænde til pynt inde bag glasset.

Det er ifølge Morsø også en god ide at checke den ildfaste paknings-snor, som skal sikre, at lågen lukker tæt mod rammen. Hvis den er trevlet eller flosset i kanten, er den ikke blot grim at se på. Den vil også være utæt og lade falsk luft komme ind i brændeovnen. Så skal den naturligvis udskiftes.  

Et andet godt tip - især i sommerhuse - vil være at åbne for alle ovnens ventiler, så luftcirkulationen bliver bedre. Denne øgede venti-lation vil helt forhindre kondensdannelser i sommermånederne, og herved kan begyndende rustangreb inde i brændeovnen forebygges. Samtidig vil det være en god idé delvist at lukke for skorstenen om sommeren, så fuglene ikke bygger rede i den - og det gælder især for murede skorstene uden afdækning i toppen.

Det store udvalg af brændeovne i støbejern og tilbehørssortimentet fra Morsø forhandles landet over gennem pejsecentre og byggemar-keder samt i Trip Trap forretningerne.


Morsø Jernstøberi A/S
Furvej 6 7900 Nykøbing Mors Danmark Tlf: +45 9669 1900 Fax: +45 9772 2169 E-mail: stoves@morsoe.com