En af de vigtigste forudsætninger for en velfungerende pejseinstallation er skorstenen. Skorstenen virker i princippet som ovnens motor. Er der ikke det korrekte træk, kan installationen ikke fungere optimalt. Nyere ovne stiller større krav til eksempelvis træk og skorstenforhold end ældre ovne med traditionelle forbrændingsprincipper.
Trækforhold
Skorstenens træk skabes ved forskellen mellem den høje temperatur i skorstenen og den koldere udetemperatur.
Godt træk fremkommer når:
|
•
|
Der er stor forskel på temperaturen i skorstenen og udenfor.
|
|
•
|
Der er klart i vejret udenfor.
|
|
•
|
Skorstenen har den rette højde.
|
Nedsat træk fremkommer når:
| • |
Temperaturforskellen er for lille. Eksempelvis ved for dårligt isoleret skorsten. |
| • |
Udetemperaturen er for høj. Eksempelvis om sommeren. |
| • |
Der er vindstille. |
| • |
Skorstenen ikke har den rette højde, så den er i læ af tagflade og høje træer. I disse tilfælde er der stor risiko for røgnedslag. |
| • |
Der kommer falsk luft ind i skorstenen. Eksempelvis gennem manglende fuger. |
| • |
Tal eventuelt med din skorstensfejer for at få kontrolleret, om skorstenen er i orden. |
Montering
Tilslutning af brændeovn til skorsten kræver ikke autorisation, men kan udføres af gør-det-selv manden. Ønsker du hjælp til monteringen, så snak med forhandleren. Morsø-ovnen kan monteres til en muret skorsten eller stålskorsten.
Til muret skorsten
Skal ovnen tilsluttes en muret skorsten, er der på de fleste Morsø-ovne mulighed for både topudgang og bagudgang. I væggen fast-
mures en røgrørsbøsning, og røgrøret føres ind i dette, hvorefter der tætnes med keramisk paksnor. Ved topudgang udnyttes den ekstra varme, som røggasserne afgiver i røret.
Til stålskorsten
Morsø-ovnene har som nævnt mulighed for både top- og bagudgang, men i langt de fleste tilfælde føres stålskorstenen op fra Morsø-ovnen med topudgang. Fra ovnen og op til 22,5 cm fra brændbart loft kan man benytte et uisoleret røgrør, hvorefter skorstenen skal være iso-
leret resten af forløbet op til afslutningen med regnhætte. Tal med din forhandler om stålskorstenen og monteringen.